Labradoren stammer oprindeligt fra England og er en mellemstor hund, der findes i farverne sort, brun og gul. Racen kan bedst beskrives som en venlig, glad, logrende og behagesyg hund. Labradoren har en udpræget god næse, er glad for at apportere og er en hund, der er meget glad for vand. Labradoren er en tålmodig hund, der især gør den egnet til børn i alle aldre. Labradoren er, udover at være en god jagthund, også særdeles god som familiehund. Labradoren er meget kælen, rolig og glad for børn. En anden stor fordel ved labradoren er, at den er forholdsvis nem at opdrage. Dens mange kvaliteter betyder, at den i dag bruges til mange andre formål end jagt, nemlig som narko-, schweiss-,  fører- og redningshund og ikke at forglemme helt almindelig familiehund. Labradoren er den mest populære hund i Danmark og der registreres ca. 2.000 labradors om året.

Labradorens pels er tyk, korthåret og kræver et minimum af pleje. Hunden fælder selvfølgelig et par gange om året, men børster man hunden i fælleperioden kan man afhjælpe de fleste hår indendørs. Kombinerer man det med en tur til stranden, er det også med til at minimerer hår i privaten. Hundens tykke pels er, sammen med dens evne til at danne meget talg, med til at gøre den meget vandafvisende. Labradorens tykke pels gør den i stand til at modstå kulde og vand.

En af labradorens største kendetegn er dens umættelighed. En labrador er altid madglad, og man må som oftest opbevare fodret, så hunden ikke kan hjælpe sig selv til et måltid. Dette betyder, at man med en labrador altid skal passe på, at den ikke bliver overvægtig. Især i opvæksten er det vigtigt, at hunden ikke bliver for overvægtig, da det belaster led og knogler meget, hvilket kan give den voksne hund problemer. Omvendt er det også en fordel, at hunden er glad for mad, da man altid let kan belønne den med en godbid under træningen. De fleste labradors er så glade for mad, at både frugt og grønsager kan bruges som godbidder. Motion kan afhjælpe overvægt og en tur til stranden har både fører og hund godt af. I opvæksten skal man dog være lidt påpasselig med overdreven motion, da hvalpens led og knogler endnu ikke er fuldt udvokset. Løbe- og cykelture kan man ikke foretage med en labrador,  før den tidligst er et år gammel. Det rette valg af foder er ligeledes vigtig i opvæksten.

FCI Standard for racen

Helhedsindtryk:
Stærkt bygget, med kompakt krop, meget energisk. Skallen er bred, bryst og brystkasse har god bredde og dybde. Den er bred og stærk over lænd og bagpart.

Temperament:
Godmodig og meget adræt. Den har en fremragende lugtesans, “blød mund” (skånsom vildtbehandling) og er en passioneret vandhund. Den tilpasser sig let og er en hengiven følgesvend. Den er intelligent, ivrig og villig til at adlyde, med et stærkt ønske om at behage. Dens væsen er venligt, uden antydning af aggressivitet eller ubegrundet skyhed.

Hoved
Skalle: Bred og renskåret, uden kødfulde kinder.
Stop: Tydeligt.
Næse: Bred, med veludviklede næsebor
Næseparti: Kraftfuldt, hverken spinkelt eller spidst.
Kæber, bid: Middellange kæber. Stærke kæber og tænder med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overkæbens tænder tæt overlapper underkæbens, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne: Middelstore øjne, der udtrykker intelligens og godmodighed. De er brune eller nøddebrune.
Ører: Hverken store eller tunge. Bæres hængende tæt til hovedet og ansat ret langt tilbage.
Hals: Tør, stærk og kraftfuld, godt ansat og indpasset i de velplacerede skuldre.

Krop
Ryg: Vandret overlinie.
Lænd: Bred, med kort, kompakt og stærkt lændeparti.
Bryst: Af god bredde og dybde, med godt hvælvet, tøndeformet ribbensparti.
Hale: Halen er karakteristisk for racen. Den er meget tyk mod roden og aftager gradvis i tykkelse mod spidsen. Den er middellang og uden fane, men tykt beklædt hele vejen rundt med et kort, kraftigt og tæt hårlag, der giver den det “runde” udseende, der beskrives som “odderhale”. Må bæres muntert, men ikke krumme ind over ryggen.

Lemmer
Forpart: Forbenene har god knoglemasse og er helt lige fra albuen og nedefter, set såvel forfra som fra siden.
Skuldre: Lange og skråtstillede.
Bagpart: Veludviklet, ikke faldende mod halen.
Knæ: Velvinklede.
Haser: Godt lavt ansatte. Kohaser er særdeles uønskede.
Poter: Runde og kompakte, med godt buede tæer og veludviklede trædepuder.
Bevægelse: Fri og passende jordvindende bevægelse, som er parallel og præcis for og bag.

Pels
Hårlag: Karakteristisk for racen. Kort og tæt uden bølger eller gehæng (faner). Den føles temmelig hård. Underpelsen er isolerende og vejrbeskyttende.
Farve: Ensfarvet sort, gul eller brun (lever- eller chokoladebrun). Den gule farve spænder fra lys flødefarvet til ræverød. En lille, hvid brystplet er tilladt.

Størrelse
Idealhøjde (skulderhøjde) er:
For hanner 56-57 cm. for tæver 54-56 cm

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelserne skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.